Herunder følger en kort gennemgang af type 2 diabetes og symptomer.
 |
| I følge Diabetes foreningen har 1 ud af 18 danskere diabetes Foto: Colourbox.com |
Generelt
Diabetes mellitus er en sygdom, som hyppigt viser sig blandt den danske befolkning. En undersøgelse i 2012 viste, at 320.545 danskere dette år var diagnosticeret med diabetes, hvilket svarede til godt 5,7 % af den daværende befolkning. Dette tal bliver ikke lavere med årene. Hvis udviklingen fortsætter således, vil antallet af personer med diabetes fordobles på bare 10 år ifølge Diabetesforeningen. Diabetes bliver altså en mere og mere udbredt sygdom. (2, p. 1)
Definition på diabetes
Diabetes mellitus bliver også kaldt sukkersyge, og karakteristisk for sygdommen er en høj koncentration af glukose i blodet. Diabetes er en endokrin sygdom, fordi den skyldes forstyrrelser i hormonsystemet. Men samtidig er det også en metabolisk sygdom, fordi den forårsager ændringer i vores kulhydrat-, protein- og fedtstofskifte (3, p. 403).
 |
| Egenmåling af blodglukose Modelfoto: Colourbox.com |
Blodglukoseværdier
Før måltid: ca. 4-6 mmol/l
Efter måltid: ca. 8 mmol/l
Ved glukosuri: værdi over 10 mmol/l
Type 2 diabetes er den hyppigste form for diabetes blandt den danske befolkning, viser resultater af en undersøgelse fra Diabetesforeningen. Tallene viser, at diabetes type 2 udgør 80 % af diabetestilfældene i Danmark (2, p. 1). Det er altså en stor procentdel.
Type 2 diabetes rammer oftest personer over 40 år, som er overvægtige. Det betyder dog ikke, at unge ikke kan få denne form for diabetes, men blot at det sjældnere sker.
Selve udviklingen af sygdommen sker over mange år, hvor man kun oplever få og svage symptomer, eller måske slet ingen. Derfor kan der være mange flere type 2-diabetikere, som man ikke kender til, fordi de ingen symptomer har haft, og derfor ikke er blevet diagnosticeret med sygdommen.
Sygdommen skyldes, at følsomheden for insulin i kroppens væv er nedsat, hvilket også kaldes at man udvikler insulinresistens. Cellerne reagerer altså ikke på samme måde som normalvis på insulin. Men diabetes type 2 skyldes ikke dette alene, men dette i en kombination med en for lav produktion af insulin. Sygdommen opstår først, når insulinproduktionen ikke kan kompensere for insulinresistensen mere. For patienter med diabetes type 2, skal der altså mere insulin til, for at insulinen har en virkning, og for at cellerne reagerer. Årsagen til at dette sker, og sygdommen udvikles, er ukendt. Man ved dog, at sygdommen er livsstilsbetinget. Arvelighed og etnicitet kan desuden have betydning for udviklingen (3, p. 416-417).
Ved behandling af type 1 diabetes, består denne i insulininjektioner. Hos type 2 diabetespaienter er behandlingsmetoden at forsøge sig med at dyrke mere motion, rygestop og at ændre kostvaner. Dog indgår insulininjektioner også som et led i behandlingen hos nogle type 2-diabetikere. Som behandling til type 2 diabetes findes også antidiabetika, som for eksempel kan øge cellernes insulinfølsomhed, stimulere til øget insulinudskillelse eller forsinke optagelsen af glukose fra tarmen (3, p. 427).
Type 2 diabetes rammer oftest personer over 40 år, som er overvægtige. Det betyder dog ikke, at unge ikke kan få denne form for diabetes, men blot at det sjældnere sker.
Selve udviklingen af sygdommen sker over mange år, hvor man kun oplever få og svage symptomer, eller måske slet ingen. Derfor kan der være mange flere type 2-diabetikere, som man ikke kender til, fordi de ingen symptomer har haft, og derfor ikke er blevet diagnosticeret med sygdommen.
Sygdommen skyldes, at følsomheden for insulin i kroppens væv er nedsat, hvilket også kaldes at man udvikler insulinresistens. Cellerne reagerer altså ikke på samme måde som normalvis på insulin. Men diabetes type 2 skyldes ikke dette alene, men dette i en kombination med en for lav produktion af insulin. Sygdommen opstår først, når insulinproduktionen ikke kan kompensere for insulinresistensen mere. For patienter med diabetes type 2, skal der altså mere insulin til, for at insulinen har en virkning, og for at cellerne reagerer. Årsagen til at dette sker, og sygdommen udvikles, er ukendt. Man ved dog, at sygdommen er livsstilsbetinget. Arvelighed og etnicitet kan desuden have betydning for udviklingen (3, p. 416-417).
Ved behandling af type 1 diabetes, består denne i insulininjektioner. Hos type 2 diabetespaienter er behandlingsmetoden at forsøge sig med at dyrke mere motion, rygestop og at ændre kostvaner. Dog indgår insulininjektioner også som et led i behandlingen hos nogle type 2-diabetikere. Som behandling til type 2 diabetes findes også antidiabetika, som for eksempel kan øge cellernes insulinfølsomhed, stimulere til øget insulinudskillelse eller forsinke optagelsen af glukose fra tarmen (3, p. 427).
Symptomer på type 2 diabetes:
- Hyperglykæmi (øget mængde glukose i blodet)
- Polyuri (øget diurese)
- Polydipsi (tørstfølelse)
- Fatigue (træthed)
- Vægttab
(3, p. 418-419).
Risikofaktorer ved diabetes type 2:
 |
| De forskellige risikofaktorer ved type 2 diabetes. (3, p. 418, tabel 11.8) Klik for at forstørre |
Ved insulinmangel sker dette:
- Hyperglykæmi (øget mængde glukose i blodet, pga. minsket optagelse af glukose til celler).
- Øget produktion af glukose fra leveren.
- Øget fedtforbrænding hvilket fører til øget dannelse af ketonstoffer.
- Hvis blodglukosen overstiger nyrernes tærskelsværdi på 10 mmol/l, udskilles glukose med urinen. Derved bliver diureserne store (polyuri) (5, p.1).
- Øget produktion af glukose fra leveren.
- Øget fedtforbrænding hvilket fører til øget dannelse af ketonstoffer.
- Hvis blodglukosen overstiger nyrernes tærskelsværdi på 10 mmol/l, udskilles glukose med urinen. Derved bliver diureserne store (polyuri) (5, p.1).
