Senkomplikationer

Diabetiske senkomplikationer

Modelfoto: Colourbox.com

Efter længere tids sygdom udvikler mange diabetespatienter sendiabetiske komplikationer. Disse komplikationer udvikles som følge af lang tids hyperglykæmi, grundet dårligt reguleret blodglukose. De sendiabetiske komplikationer påvirker blodkar, nerver og bindevæv. Diabetes mellitus medfører ofte stivhed og fortykkelse af bindevævet omkring forskellige led, hvilket efterhånden medfører nedsat mobilitet af fingre, hånd- og ankelled. Forandringer i blodkarrene kaldes makroangiopati, som rammer arterierne, hvilket grundlæggende er aterosklerose. Forandringer i kapillærerne kaldes mikroangiopati og skyldes, at basalmembranen omkring kapillærerne fortykkes, hvilket påvirker blodgennemstrømningen negativt. Disse forandringer ses i nefroner, øjne og omkring nerver, og betegnes henholdsvis nefropati, retinopati og neuropati. (3, p. 419-421)

Diabetes komplikationer som retinopati, arteriosklerose,
nefropati, angiopati og neuropati
Foto: Colourbox.com

Synstavle set hvis man har retinopati
Foto: Colourbox.com

Der er forskellige teorier om, hvorfor disse senkomplikationer opstår hos diabetes patienter. Blandt andet ses det ved neuropati, at den forhøjede blodglukose kan medføre ændringer i det perifere nervesystem. Man ved, at ændringerne medfører nedsat blodcirkulation omkring de perifere nerver, hvorved neuronerne og de myelindannende celler ikke får tilstrækkeligt blodforsyning, og dermed degenererer og dør. Symptomer på diabetisk neuropati optræder først efter 10-20 års sygdom, og hyppigheden er 50 % hos diabetikere, som har haft sygdommen i mere end 25 år. For at undgå makro- og mikroangiopatiske komplikationer hos diabetikeren, er det essentielt at imødekomme borgeren forstående og respektfuldt for den sygdom man har. Det er hermed vigtigt at opretholde blodglukoseværdierne indenfor normalområdet, for at undgå udsving i blodglukoseværdierne, og dermed øge risikoen for sendiabetiske komplikationer. (3, p. 422-423)