 |
| I mødet med borgeren er der både verbale og nonverbale elementer som er afgørende for samtalen. Modelfoto: Colourbox.com |
Noget man kan anvende i kommunikationen til sin
patient/borger er aktiv lytning, som er en god metode til at udforske og forstå
patientens/borgerens problem. Vigtigt i aktiv lytning er begreberne indlevelse
og nysgerrighed for den anden.
Aktiv lytning omfatter både den nonverbale, men også den verbale kommunikation. I forhold til den nonverbale kommunikation, skal man som sundhedsprofessionel tænke over sit kropssprog, som skal være åbent og indbyde personen til at fortælle. Man skal endvidere tænke over sin mimik, stemmens klang og det tempo man taler i samt berøring. Nogle kan opfatte berøring som ubehageligt og grænseoverskridende, mens andre ser det som betrykkende. Derfor skal kommunikationen tilpasses den enkelte. Øjenkontakt er også vigtig, samt stilhed til at give tid til refleksion og til at tænke i.
I forhold til det verbale sprog, kan man i sin kommunikation anvende spørgsmål for at få personen til at fortsætte med at fortælle. Disse kan både være åbne og lukkede. Man kan anvende spejling af følelser, eller parafrasering ved at gentage det sagte, for at se om man deler en fælles forståelse. Derudover kan nøgleord anvendes, samt opmuntringer som virker anerkendende.
Aktiv lytning omfatter både den nonverbale, men også den verbale kommunikation. I forhold til den nonverbale kommunikation, skal man som sundhedsprofessionel tænke over sit kropssprog, som skal være åbent og indbyde personen til at fortælle. Man skal endvidere tænke over sin mimik, stemmens klang og det tempo man taler i samt berøring. Nogle kan opfatte berøring som ubehageligt og grænseoverskridende, mens andre ser det som betrykkende. Derfor skal kommunikationen tilpasses den enkelte. Øjenkontakt er også vigtig, samt stilhed til at give tid til refleksion og til at tænke i.
I forhold til det verbale sprog, kan man i sin kommunikation anvende spørgsmål for at få personen til at fortsætte med at fortælle. Disse kan både være åbne og lukkede. Man kan anvende spejling af følelser, eller parafrasering ved at gentage det sagte, for at se om man deler en fælles forståelse. Derudover kan nøgleord anvendes, samt opmuntringer som virker anerkendende.
Der er desuden udviklet en guide, Calgary-Cambridge Guiden,
til de sundhedsprofessionelle, som er en guide til bedre kommunikation mellem
den sundhedsprofessionelle og patienten. Guiden fremstår nedenfor.
Calgary Cambridge
modellen
 |
| Kilde: UCNintern.dk |
Modellen starter med en indledning. Her indledes samtalen med patienten/borgeren, og man finder frem til de eventuelle problemer samt fælles mål. Man kan her sige, at man sætter dagsordenen. Her etableres kontakten.
Næste step er indsamling af information, hvor man udforsker problemstillingen og laver en dataindsamling.
Herefter foretages fysiske undersøgelser eller afprøvninger.
I næste fase deles information. Patienten/borgeren får rådgivning og der laves en fælles beslutningstagning.
Som afslutning på samtalen planlægger man for fremtiden. Man kommer med en forestående plan.
Denne model skal undervejs være med til at skabe struktur
samt opbygge en relation mellem den sundhedsprofessionelle og
patienten/borgeren. (21, p. 7)
