Diabetes og kostanbefalinger

Kost, diabetes og Joslins trekant

Den amerikanske læge Elliot P. Joslin var den første i verden til at specialisere sig inden for diabetes. Han blev født i 1869, og på det tidspunkt var diabetes anset for at være en mystisk sygdom, hvortil der fandtes ringe muligheder for behandling. Joslin indsamlede store mængder data og var den første til at se, at diabetes medførte store samfundsmæssige sundhedsproblemer. Ifølge Joslin var der tre vigtige aspekter i henhold til diabeteshåndtering: Kost, motion og insulin - også kaldet Joslins triade. (11)

Illustration af Joslins triade. (12, p. 308-313)

Man kan se Joslins triade som en trekant, hvor der i hvert hjørne findes en af enhederne; kost, motion eller insulin. Hver især påvirker enhederne hinanden, og det er vigtigt, at der altid er balance mellem dem, således at et stort kostindtag følges af motion og passende insulininjektioner. På samme måde ses det, at hvis man dyrker meget motion, er der behov for mere kost samt mere insulin. (13, p. 4-7)

Når en borger med diabetes er helt eller delvist immobil, må man se på de to resterende faktorer, for at kontrollere blodglukosen. For at undgå hyperglykæmi, skal kosten indeholde et lavt indhold af kulhydrat. Ved behov for insulininjektion, skal denne tilpasses indtaget af kulhydrater.

Foto: Colourbox.com

Den moderne diabetestilgang følger specifikke anvisninger for indtag af kost. Det overordnede formål med diabetesdiæten er at opretholde et stabilt blodglukoseniveau, og forsinke udviklingen af senkomplikationer ved at sikre et optimalt lipidniveau i blodet. Det anbefales, at borgere med diabetes følger Diabetesforeningens råd om sund mad (14). Sund mad er når borgeren: 

• Begrænser mængden af fedtstof, særligt af det mættede fedt fra f.eks. smør og fedt kød
• Vælger umættet fedt, f.eks. planteolie 
• Spiser fuldkornsprodukter f.eks. rugbræd og andet fuldkornsbrød, havregryn, fuldkornsris og fuldkornspasta
• Spiser mange grøntsager især af de grove grøntsager som kål, rodfrugter, porre og løg. Spis gerne grøntsager flere gange om dagen og mindst 300g i alt 
• Spiser magert kød og fjerkræ
• Spiser fisk, gerne op til 300g om ugen 
• Spiser ca. 3 stk. frugt om dagen 
• Spiser eller drikker 1/2 l mager syrnet mælkeprodukt eller mælk om dagen 
• Sparer på sukker 
• Sparer på salt 
• Sparer på alkohol 
• Spiser varieret. (14)

Sendiabetiske komplikationer øger diabetespatientens risiko for hjerte-karsygdomme, og det er derfor ekstra vigtigt at have fokus på at nedsætte indtaget af mættede fedtsyrer. Ydermere kan der være fordel i at indtage rigeligt med fuldkorn, da et højt indhold af kostfibre giver stabilt blodglukose med færre udsving. Indtaget af kostfibre anbefales at være 25-40 g pr. dag. Helt generelt er det vigtigt, at begrænse indtaget af glukose, og at fordele det ud over hele dagen. (15, p. 196-197)

Hjælp din borger

På diabetesforeningens hjemmeside kan fagpersoner finde materialer, der kan hjælpe borgeren med type 2 diabetes  i forhold til ernæring. Blandt andet findes her undervisningspjecer, som Sund mad - når du har diabetes, og kogebøger. Det er også muligt at hente hjælp hos en diætist. I Hjørring kan diætisten kontaktes hos sundhedscenteret.