Etiske overvejelser før interviews
Da vores problemstilling berørte flere følsomme emner, har vi valgt at udarbejde informationbrev og samtykke erklæring, for at kunne indhente viden på et trygt grundlag, samt give et indtryk af vores forventninger til interviewet.Vi har udarbejdet et informationsbrev specifikt til hvert interview, som havde til formål at briefe omkring vores refleksioner før interviewet samt strukturen af det. Det indeholdte derudover oplysninger om projektets formål, projektets vejleder og samt oplysninger om, alle interviews vil være fortrolige og indsamlet materiale vil blive destrueret efter brug.
Da vi har udført kvalitative interviews, som har undersøgt problemstillingen i dybden, har vi været opmærksomme på at vores problemstilling kan være et følsomt emne for nogle af vores informanter, og vi har derfor, i så vidt mulig grad, forsøgt at give informaten autonomi til at bestemme hvor meget de ville dele med os. Dette har vi gjort ved at lade informanterne fortælle om hverdagens op- og nedture og forsøgt at skabe et trygt miljø omkring interviewet og skabe tillid.
Alle de udførte interviews er blevet opstillet semistruktureret, hvor samtalen er blev optaget på diktafon. Efter interviewet er lydfilen blevet transkripteret og brugt i analysen af problemstillingen. Efter eksaminationen vil både lydfiler og transskriptioner blive destrueret.
 |
| Diktafon kan bruges for at dokumentere samtalen og give en bedre gennemgang af materialet. Privatfoto |
Vores projekt blev udarbejdet på 7 uger, hvor vi talte med en primærsygeplejerske, der har beskrevet vores praktiske problemstilling. Ydermere har vi gennemført et interview med diætiststuderende på Hjørring Sygehus.
Vi talte med primærsygeplejereksen for at få klarlagt vores problemstilling og få et billede af, hvor stort et problem det er, samt hvordan det berøre borgeren i problemstillingen. Efterfølgende har vi talt med en borger i problemstillingen, da vi ønskede at få borgerens subjektive vurdering af problemet og få et nuanceret billede af problemstillingen. Vores interview med diætisterne, blev udført i stor grad for at kunne udforme vores innovative produkt med relevant viden og høre deres oplevelse af problemstillingen.
Vi talte med primærsygeplejereksen for at få klarlagt vores problemstilling og få et billede af, hvor stort et problem det er, samt hvordan det berøre borgeren i problemstillingen. Efterfølgende har vi talt med en borger i problemstillingen, da vi ønskede at få borgerens subjektive vurdering af problemet og få et nuanceret billede af problemstillingen. Vores interview med diætisterne, blev udført i stor grad for at kunne udforme vores innovative produkt med relevant viden og høre deres oplevelse af problemstillingen.
Sygeplejersken beskrev: "Problemet
er egentlig opstået i forhold til en konkret borger, men er en generel
problematik. Vi har fået en patient overflyttet fra et andet distrikt, som også
har dette problem, og ser på hvordan dennes
handlinger i forhold ernæringens påvirkning på sårheling."
Helt konkret handler problemstillingen om, at patienter med type-2 diabetes ikke forstår, hvordan et højt blodglukose forhindrer deres sår i at hele. Sårene kan være opstået både på grund af diabetes, men kan også skyldes aterosklerose eller have ukendt årsag. Det kan diskuteres om problematikken skyldes manglende sygdomsindsigt, eller en manglende vilje/ønske om at ændre indtaget af fødevarer samt manglende sygdomsindsigt, som øger blodsukkeret. Indsatsen skal sættes ind allerede inden borgene udvikler sår eller andre sendiabetiske komplikationer, og det kan være svært at skulle forholde sig til en komplikation, man endnu ikke har symptomer på. Den øgede blodglukose giver også god næring til bakterier, og giver dermed øget risiko for infektioner.
Borgerens netværk kan have en stor indflydelse på sygdomshåndteringen, både negativt og positivt. Familiemedlemmer kan blive "skyldige" i at understøtte patientens glukoseindtag, ved at hjælpe med indkøb af uhensigtsmæssige madvarer. Samtidig kan pårørende blive taget som gidsler, hvis de nægter at købe det, som borgeren ønsker. Netværket har også en stor rolle i at støtte borgeren med diabetes, med at tage de rigtige valg, men initiativet skal komme fra borgeren selv.
I forbindelse med plejepersonalets håndtering af diabetes, er det en udfordring, at måling af blodglukoseprofiler kræver ordinering fra borgerens egen læge. I primær pleje er det nu kun tilladt at måle et akut blodglukose uden ordination fra en læge. Derfor er der nu mindre mulighed for at observere borgerens blodglukose i det daglige.
Interview med borger med type 2 diabetes
Helt konkret handler problemstillingen om, at patienter med type-2 diabetes ikke forstår, hvordan et højt blodglukose forhindrer deres sår i at hele. Sårene kan være opstået både på grund af diabetes, men kan også skyldes aterosklerose eller have ukendt årsag. Det kan diskuteres om problematikken skyldes manglende sygdomsindsigt, eller en manglende vilje/ønske om at ændre indtaget af fødevarer samt manglende sygdomsindsigt, som øger blodsukkeret. Indsatsen skal sættes ind allerede inden borgene udvikler sår eller andre sendiabetiske komplikationer, og det kan være svært at skulle forholde sig til en komplikation, man endnu ikke har symptomer på. Den øgede blodglukose giver også god næring til bakterier, og giver dermed øget risiko for infektioner.
Borgerens netværk kan have en stor indflydelse på sygdomshåndteringen, både negativt og positivt. Familiemedlemmer kan blive "skyldige" i at understøtte patientens glukoseindtag, ved at hjælpe med indkøb af uhensigtsmæssige madvarer. Samtidig kan pårørende blive taget som gidsler, hvis de nægter at købe det, som borgeren ønsker. Netværket har også en stor rolle i at støtte borgeren med diabetes, med at tage de rigtige valg, men initiativet skal komme fra borgeren selv.
I forbindelse med plejepersonalets håndtering af diabetes, er det en udfordring, at måling af blodglukoseprofiler kræver ordinering fra borgerens egen læge. I primær pleje er det nu kun tilladt at måle et akut blodglukose uden ordination fra en læge. Derfor er der nu mindre mulighed for at observere borgerens blodglukose i det daglige.
Interview med borger med type 2 diabetes
Vi har været så heldig at få lov at
lave et interview med en borger med type 2 diabetes.
Borgeren vi har interviewet er 70+ og bor i eget hjem. Til daglig får borgeren
besøg af hjemmeplejen, som hjælper med sårpleje, personlig hygiejne og
insulininjektioner.
Borgeren har følgende komorbiditeter: diabetes, overvægt og KOL. Dette påvirker borgerens hverdag, ved at borgeren ikke så nemt kan komme rundt. Borgeren er derfor afhængig af sin crosser, samt sin rollator.
Borgeren har følgende komorbiditeter: diabetes, overvægt og KOL. Dette påvirker borgerens hverdag, ved at borgeren ikke så nemt kan komme rundt. Borgeren er derfor afhængig af sin crosser, samt sin rollator.
Under interviewet kommer det frem,
at borgeren ikke forstår sin diabetes. Borgeren fortæller: ”Det virker sådan
lidt underligt, og jeg kan stadigvæk ikke forstå min sukkersyge. Det forstår
jeg ikke”. Borgeren føler, at der mangler viden, og den viden der er givet, er
ikke formidlet på en forståelig måde. Det kommer blandt andet frem når vi
snakker med borgeren om den undervisning, hun har fået af sygeplejerskerne,
”…de ved godt, at jeg ikke forstår min sukkersyge. De kommer da ikke og siger,
ved du hvad, nu skal du høre her”. Især
i forhold til ernæring og samspillet med diætisterne, har borgeren mødt
udfordringer. Borgerens daglige kostindtag består af franskbrød med pålæg om
formiddagen, ingen middagsmad, men varm traditionel aftensmad efterfulgt af
dessert. I løbet af dagen indtager borgeren desuden en hel del frugt og søde
sager. Der har flere gange været forsøgt at få et samarbejde med en diætist,
men borgeren virker ikke modtagelig overfor det diætisten siger. Når vi spørger
borgeren om modviljen mod diætister fremkommer oplevelser med, at diætisterne
vil kontrollere og bestemme hvad der må spises; ”Jamen det er fordi at; du må
ikke få smør på brødet, og du må ikke spise lyst brød. Du må i det hele taget
ikke spise noget du kan lide… Så det gider jeg ikke”.
Vi får det indtryk, at borgeren
ikke er blevet undervist i sammenhængen mellem sårheling og ernæring.
Ud fra vores analyse af interviewet
er vi kommet frem til følgende centrale problemstillinger som borgeren oplever:
- Borgeren giver udtryk for ikke at forstå sin
diabetes, selv efter mange år med sygdommen.
-
Borgeren har et sår, og kan ikke forstå hvorfor
det ikke heler.
-
Der er stort udskiftning i plejepersonale, og
borgeren oplever ikke kontinuitet i eksempelvis sårplejen.
-
Borgeren oplever uhensigtsmæssig omgangstone fra
plejepersonalet, og føler sig opfattet som begyndende dement og vanskelig.
-
Borgeren oplever mangel på viden om sår,
sårheling og diabetes, og giver udtryk
for et ønske om mere viden.
Interview med diætiststuderende
Vi har foretaget et interview med to diætiststuderende, som var over to år henne i deres udannelsen. Interviewet foregik på Regionshospitalet Nordjulland, hvor de studerene er i klinik. De har baseret deres svar på den viden og erfaring de har oparbejdet under deres studie og praktikophol, men de har ikke været i primærsektoren, derfor er deres svar baseret på oplevelser og retningslinjer på en afdeling.
Vores spørgsmål var sendt på forhånd, så de studerende kunne reflektere og forberede sig på dem, inden vores møde.
Vores formål med interviewet var at indsamle information om, hvordan kosten hænger sammen med sårhelingens processer. Vi ville ydermere forsøge at indhente viden om diætisternes formidling af information til patienter.
Under interviewet blev vi klogere på, hvordan speciel kost kan være med til at styrke sårhelingen. De studerende nævnte, at især proteiner og fedt som næringsstoffer er essentielle ved svær sygdom eller traume.
I forhold til formidlingen fandt vi ud af, at denne er individuel fra patient til patient. En af de diætiststuderende sagde, at hun "læser" patienten og ser patienten an, for at opbygge den bedst mulige relation. Herudfra tilpasses både formidlingen og behandlingen. Hertil kommer motivationen ind som en vigtig faktor, som skal tages hensyn til. Motivationen er afgørende i forhold til forståelse og håndterbarhed, samt opbygning af et godt behandlingsforløb og vejledningsforløb. Her refereres til patientens verbale og nonverbale tegn.
Vi fandt desunden også ud af, at formidlingen til type 2 diabetikere kan være besværet, grundet indgroede vaner, da de fleste bliver diagnosticeret når de er over 40 år.
Interview med diætiststuderende
Vi har foretaget et interview med to diætiststuderende, som var over to år henne i deres udannelsen. Interviewet foregik på Regionshospitalet Nordjulland, hvor de studerene er i klinik. De har baseret deres svar på den viden og erfaring de har oparbejdet under deres studie og praktikophol, men de har ikke været i primærsektoren, derfor er deres svar baseret på oplevelser og retningslinjer på en afdeling.
Vores spørgsmål var sendt på forhånd, så de studerende kunne reflektere og forberede sig på dem, inden vores møde.
Vores formål med interviewet var at indsamle information om, hvordan kosten hænger sammen med sårhelingens processer. Vi ville ydermere forsøge at indhente viden om diætisternes formidling af information til patienter.
Under interviewet blev vi klogere på, hvordan speciel kost kan være med til at styrke sårhelingen. De studerende nævnte, at især proteiner og fedt som næringsstoffer er essentielle ved svær sygdom eller traume.
I forhold til formidlingen fandt vi ud af, at denne er individuel fra patient til patient. En af de diætiststuderende sagde, at hun "læser" patienten og ser patienten an, for at opbygge den bedst mulige relation. Herudfra tilpasses både formidlingen og behandlingen. Hertil kommer motivationen ind som en vigtig faktor, som skal tages hensyn til. Motivationen er afgørende i forhold til forståelse og håndterbarhed, samt opbygning af et godt behandlingsforløb og vejledningsforløb. Her refereres til patientens verbale og nonverbale tegn.
Vi fandt desunden også ud af, at formidlingen til type 2 diabetikere kan være besværet, grundet indgroede vaner, da de fleste bliver diagnosticeret når de er over 40 år.
