forside

forside

Innovationsprocessen

I forbindelse med udviklingen af vores innovative produkt, har gjort brug af en model over den proces, man kan gennemgå når man arbejder med entreprenørskab. 
Kaospilot Rebekka Høy Biegel, fra det århusianske firma Changepilot har opstillet innovationsslangen, for at illustrere faserne i den brugerdrevne innovationsproces. Innovationsslangen er en iterativ proces, hvilket vil sige, at den ikke er lineær, men består af delprocesser, hvor man bevæger sig både frem og tilbage. Herunder er vist Changepilots model af processerne (1):
Innovationsslangen (1). Klik på billedet for at forstørre.


Modellen består af 5 delprocesser:

1) Forventningsafklaring
Her skal ambitionsniveauet for innovationsprocessen fastsættes. Der findes tre forskellige typer af innovation:
  • Inkrementel innovation: Kaldes også gradvis innovation. Her tages udgangspunkt i et eller flere allerede kendte produkter, der optimeres eller videreudvikles.
  • Rekonfiguration: Målet er et nyt produkt eller en ny service, men grundlaget er et allerede kendt produkt, der genopfindes efter det konkrete behov.
  • Radikal innovation: Tager udgangspunkt i et uudtalt behov uden kendt løsning. Udgangspunktet er lysten til at innovere, og herefter en undersøgelse af hidtil ukendte behov og problematikker. (1)
I forbindelse med den innovative proces, har vi taget udgangspunkt i en inkrementel innovering af et kendt produkt, da vi i starten ville udvikle på et drejehjul kendt fra vægtvogterne. Men i stedet kan man argumentere for, at vores endelige produkt startede som rekonfigurationel innovation, da vi ser på at anvende app's og tegneserier i formidlingen af sammenhængen mellem diabetes og sår, men endte som inkrementel innovation da Diabetesforeningen allerede havde lavet en lignende app.

2) Research
I denne fase afdækkes problematikken; Hvad er problemet og for hvem? Det er her data fra borgere, patienter, fagpersoner og andre relevante personer skal indsamles. Her er det kun fantasien, der sætter grænser for metoder til afdækning af problemstillingen. Der kan blandt andet anvendes dagbøger, deltagende/ikke deltagende observationer, fokusgruppeinterviews og brainstorms. (1)

I denne fase har vi indsamlet information fra både borgeren, primærsygeplejersken og to diætiststuderende. Vi har foretaget semistrukturerede interviews, og gjort brug af diktafon og videooptagelser, for at kunne gå tilbage og analysere data senere.

3) Kategorisering og analyse
Viden indsamlet under research-fasen analyseres, og der vil danne sig et overordnet billede af problemet. De tendenser, der fremkommer, danner grundlag for udvikling af ideer i næste fase. (1) 

Her blev det muligt at konkretisere problemet, så det stod klart at det var manglende forståelse for det høje blodglukoses indvirkning på sårhelingsprocessen. Primærsygeplejerske angiver, at det er et problem, der ses ofte blandt borgere med type 2-diabetes. Borgeren udtrykker en mangel på viden generelt om sin diabetes, men også en bekymring i forhold til, om det er muligt at lære mere. Under interviewet fremkommer det, at diætister gentagne gange har forsøgt at hjælpe borgeren med en forståelse af ernæring og diabetes, dog har de kun mødt modstand. 

4) Konceptudvikling og design
I denne fase skal der udvikles løsninger på mønstrene, der er fremkommet i fase 3. Det er her det kreative arbejde ligger. Resultatet er et katalog af ideforslag til de konkrete problematikker. Ingen ideer er for små eller store; alt bringes i spil. Der arbejdes med brainstorms over løsninger, small scale modelbygning og tegnede udkast. (1) 

Vores idekatalog kom til at indeholde bl.a. tegnefilm, undervisningsvideoklip, forskellige former for drejeskiver med forskelligt indhold og plancher. Herefter gik vi videre til at teste ideerne.

5) Prototyping og tests
Sidste trin inden implementering af ideerne. Her bygges modeller og prototyper så forskellige brugere kan undersøge, om ideerne virker i praksis. (1) 

Her står det klart, at en del af vores ideer helt klart ikke virker i praksis. Da produktet blev præsenteret for de diætiststuderende, kom det frem at en sådan app allerede eksisterer (Diabetesforeningen har lavet app'en Diabetes og kulhydrattælling). Vi er derfor endt med at lave en app, der kommer med forslag til forbedringer i forhold til Diabetesforeningens app samt en video, der på et forståeligt niveau illustrerer sårhelingsprocessen og sammenhængen mellem hyperglykæmi og nedsat sårheling.