Sårhelingens fire processer

Selv de mindste sår, kan give komplikationer.
Modelfoto: Colourbox.com

Herunder findes en kort gennemgang af sårhelingens fire processer. Borgere med diabetes har øget tendens til udvikling af sår på eksempelvis fødderne. Den diabetiske senkomplikation neuropati gør, at borgeren ikke opdager et uhensigtsmæssigt tryk på foden, hvilket betyder at såret kan være stort inden det opdages. Endelig gør en nedsat blodgennemstrømning grundet diabetisk mikroangiopati sårhelingen endnu mere udfordret. (6, p. 48-49)

Heling af sår

Når et sår skal hele kan det inddeles i fire processer, hvor der sker en overlapning imellem hver proces:

Hæmostase

-     Blødning, aktivering af blodplader og komplementkaskaden og dannelse af trombocytprop, et koagel. 

Inflammation

-     Her vil der ske en tilstrømning af flere forskellige celler til såret, for eksempel neutrofile celler, monocytter og makrocytter, som vil bekæmpe patogene mikroorganismer. De neutrofile celler vil frigive stoffer, som vil opløse det beskadigede væv.

Fibroplasi/proliferation

-     Denne fase er en viderebygning af inflammationen, hvor der vil komme en ny celletype til området, som kaldes fibroblaster. Disse har til opgave at danne nyt bindevæv. Der dannes også nye blodkar, ved en proces kaldet neovaskularisering og granulationsvæv. Når der er dannet en ny epidermis og dermis, er denne fase afsluttet.

Regeneration

-     Det nydannede bindevæv vil blive modnet og den nye hud vil blive forstærket. Granulationsvævet nedbrydes og såret trækkes sammen og lukkes. (7, 10 p. 48-51 ) 

Disse processer sker alle naturligt, men ved kroniske sår sker denne heling ikke. Det kroniske sår kan være i forskellige faser, forskellige steder i såret, men såret når aldrig at hele op i hele overfalden og i dybden(6, p. 48-49). Når der opstår et sår, kan det ske af flere forskellige årsager. Hvis huden udsættes for varme, tryk eller kulde vil der opstå en vævsbeskadigelse, som vil komme til udtryk som et hæmatom eller et sår. Ved et kirurgisk indgreb vil der også opstå et sår, men dette kategoriseres som et bevidst sår. Dog kan der samtidig opstå komplikationer uden operationer, som kan lede til sår. (8, p. 222) 

Blodglukosen skal være stabil for at
optimere sårhelingen.
Modelfoto: Colourbox.com

For at helingen af sår har de bedste betingelser, er det vigtigt med integrering af komplekse biologiske og molekylære processer; cellemigration, celleproliferation og aflejring af ekstracellulært matrix (7).

Normalt vil en sårheling ske relativt hurtigt grundet de naturlige processer bag helingen, men hos personer med kroniske sygdomme som for eksemel kroniske sår som den diabetiske fod, vil denne heling var nedsat i større eller mindre grad (6, p, 48-49), som skyldes flere faktorer. Se eventuelt afsnittet "Senkomplikationer". 

Hvorfor er det et problem for borgeren med diabetes?
Et sår kan karakteriseres efter slags, størrelse, dybde og grunden til sårets opstående (6, p. 48-49). Personer med diabetes' sår heler langsommer, da helingsprocesserne er kompromitterede. Dette kan få stor betydning for borgeren, og påvirke dem negativt i forhold til deres sociale liv og livskvalitet (9, p. 41). Diabetes type 2 påvirker flere forskellige organer som for eksempel øjnene, nyrerne og nervesystemet, men også sårheling. Sårhelingen er påvirket af de mange sendiabetiske komplikationer, herunder claudicatia intermittens, neuropati og aterosklerose (6, p. 42).

En person med diabetes mellitus har blandt andet mindre fleksibilitet af eryotrocytterne, højere blodviskositet grundet øget glukoseindhold i blodet, og at glykosyleret hæmoglobin har højere affinitet for O₂, så O₂ fastholdes, i stedet for at diffundere over kapillærvæggen. Hos diabetes patienter ses ofte diabetisk mikroangiopati, og dermed en fortykkelse af basalmembranen i kapillærnettet, som giver en yderligere dårlig tilførsel af O₂ og næringsstoffer. (7)