I mødet med borgeren med en alvorlig eller kronisk sygdom
samt funktionstab, er det vigtigt for sygeplejersken, at kortlægge relevante
sider af borgerens livshistorie. Kortlægningen af denne viden og erfaringer
borgeren bringer med sig, indebærer andet end at skaffe oplysninger om
personens tidligere sygehistorie. Den livshistoriske viden er knyttet til
vigtige hændelser i borgerens liv, som kan være forbundet med sygdommen, for eksempel
ægteskab, tab eller generel livsstil. Ofte er hændelser tidligt i livet særligt
vigtige. Det er disse hændelser, som har formet borgeren til den, han/hun er i
dag. (18, p. 220-221)
Den livshistoriske viden er i høj grad grundlaget for den mening, en person
tillægger nye situationer, og mulighederne for at mestre disse. Det er de
vigtigste hændelser i borgerens liv, som har bidraget til at udvikle dets evner
til mestring. (18, p. 220-221)
Mange faktorer spiller ind på opfattelsen af sundhed. Modelfoto: Colourbox.com |
Betydning af viden og færdigheder
Hvis en borger helt mangler viden og færdigheder med hensyn til den situation, han/hun befinder sig i, vil borgeren kunne opleve at vælge en passiv og undvigende mestringsstrategi. Viden giver øget overblik og kontrol over situationen. Har borgeren viden med hensyn til situationen, vil han/hun med stor sandsynlighed opleve situationen mindre truende og i højere grad forholde sig aktivt og direkte. Undersøgelser viser, at mange borgere ikke selv tager initiativ over for sundhedspersonalet, selvom de angiver at mangle information. Det er derfor vigtigt, at sundhedspersonalet tager initiativ til samtaler og opfordrer patienten til at stille spørgsmål. Det står i dansk lov, at borgeren har ret til at blive oplyst omkring egen tilstand og behandling, uden at skulle bede om den. (18, p. 220-221)
Er der også lys i mørket for din borger? Privatfoto |
Målet i behandlingen af type 2 diabetes er, at tilstræbe normalværdier af blodglukosen, som vil reducere symptomer i hverdagen og senere komplikationer. Meget af dette kan opnås gennem livsstilsændringer som blandt andet at ændre kosthold, øge fysisk aktivitet og stoppe med at ryge. Imidlertid kan det, at gennemføre livsstilsændringer, være krævende for mange. Forskning viser, at oplæring og opfølgning over tid kan bidrage til at ændre levevaner, forebygge komplikationer og give øget livskvalitet. (19, p. 193-205)
Et undervisningsprogram, som indeholder mange ulige komponenter, giver bedre resultater
end dem, som har fokus på enkle specielle aspekter. Det er også en fordel med
regelmæssig opfølgning for kvaliteten af gode resultater. At blive mødt med respekt og empati, samt at lære fra
andre med samme sygdom, er også af stor betydning for læring. (19, p. 193-205)
Salutogenese er et teoretisk udgangspunkt, og betyder ”det som skaber sundhed”, hvori begrebet oplevelse af sammenhæng (OAS) indgår. OAS beskriver i hvilken grad en borger oplever det, som sker, som forståeligt, håndterbart og meningsfuldt, og vil påvirke hvordan man møder udfordringer i livet. I tilrettelæggelsen af patientoplæring kan man fokusere på at styrke disse tre aspekter og støtte borgerens muligheder for mestring. Mestring bliver defineret som at have kontrol over eget liv, og at have kræfter til at møde de udfordringer, som kronisk sygdom medfører. (19, p. 193-205)
I en gruppebaseret forskningsmetode blev det undersøgt, hvor
vidt type 2 diabetikere opleve et kursushold som hjælpsom metode til at forstå
deres kroniske sygdom. Der var stor enighed i, at kurset hjalp personerne til
at forstå sig bedre på ernæring, og hvordan madkundskab skabte bedre mestring
af et liv med diabetes, herunder hverdagskostens betydning for videreudvikling
af sygdommen.
Flere af deltagerne snakkede om, at det at have kundskab om konsekvenser af sygdommen, har gjort dem mere bevidste i forhold til valg i hverdagen. Deltagerne opfattede denne kundskab som noget, der giver kontrol og gør den enkelte i stand til at handle. Enkelte af deltagerne mente, at indføring af sygdomslære var noget man burde få, med det samme man fik diabetes diagnosen. Flere mente også at de kunne have gået på kurset tidligere i forløbet. De mente dette burde være et tilbud man blev gjort kendt med, når man fik diagnosen.
Flere af deltagerne snakkede om, at det at have kundskab om konsekvenser af sygdommen, har gjort dem mere bevidste i forhold til valg i hverdagen. Deltagerne opfattede denne kundskab som noget, der giver kontrol og gør den enkelte i stand til at handle. Enkelte af deltagerne mente, at indføring af sygdomslære var noget man burde få, med det samme man fik diabetes diagnosen. Flere mente også at de kunne have gået på kurset tidligere i forløbet. De mente dette burde være et tilbud man blev gjort kendt med, når man fik diagnosen.
At have kundskab om sygdommen gør det lettere at forstå interaktionen mellem
mad og mediciner, og hvordan de står i forhold til hinanden. Det som tidligere måske
ikke havde fået så meget opmærksomhed havde blevet ændret med diabetes, og det
medførte mere planlægning i livet generelt. (19, p. 193-205)
5 vigtige parametre trækkes ud som væsentlige fra denne
gruppebaserede forskningsmetode:
1) Kundskab om fysiske og psykiske aspekter
ved diabetes. 2) Møde andre i samme situation og dele erfaringer.
3) Social støtte fra meddeltagere og pårørende.
4) Praktisk kundskab om mad.
5) I tillæg udtrykte deltagerne et klart behov for opfølgningskursus. (19, p. 193-205)
Hjælp din borger
Du kan eventuelt hjælpe din borger med at få tilskud til psykologsamtaler. Tilskuddet skal søges hos borgerens praktiserende læge, og kan gives hvis borgeren opfylder visse kriterier. Diabetesforeningen kæmper for at få psykologsamtaler integreret som en del af diabetesdiagnosen og -behandlingen. Læs mere om tilskud til psykologsamtaler her, samt Diabetesforeningens direktørs forslag om at diabetes bør give adgang til psykologhjælp her.