 |
| Human insulin er et polypeptid bestående af en A- og en B-kæde. Tryk for at forstørre. Foto: Colourbox.com |
Ved raske personer fremmer insulin transporten af aminosyrer fra tarmindholdet og ind i cellerne, hvor aminosyrerne indgår i syntesen af nye proteiner. Mangel på insulin betyder, at aminosyrerne ikke kommer ind i cellerne, og kroppen vil fejlagtigt opfatte situationen som opstået lavt blodglukose, hypoglykæmi. Når de hormonproducerende celler mangler glukose, reagere de reflektorisk ved at øge udskillelsen af hormoner, der har til opgave at hæve blodglukoseniveauet. To af disse hormoner er glukagon og kortisol. (3, p. 405-408, 412-427)
Kortisol er et af kroppens stresshormoner, og vil forsøge at hæve blodglukosen ved at nedbryde proteiner og lade aminosyrerne herfra indgå i glukoneogenesen i leveren. Resultatet af insulinmangel ved proteinstofskiftet er altså mangel på aminosyrer i cellerne til nysyntese af proteiner, og samtidig nedbrydning af eksisterende proteiner, som et forsøg på at skaffe energi ved hjælp af glykoneogenese. (3, p. 405-408, 412-427)
Sårhelingsprocessen er afhængig af tilstrækkelig iltforsyning, men også kroppens indhold og tilførsel af protein er vigtig. I kroppen findes proteiner som blandt andet enzymer, antistoffer, transportproteiner og som strukturelle proteiner så som aktin, myosin, kollagen og keratin (17). Hos borgere med både sår og diabetes, er det nødvendigt at sikre både det sufficiente insulinniveau, så kroppen ikke nedbryder proteiner fra føden til nysyntesen af glukose, og et øget indhold af proteiner i kosten, for at underbygge sårhelingsprocessen. Den ældre raske borger har brug for 1,0 g. protein pr. kg. kropsvægt/døgn. For borgeren med sår, ligegyldigt om årsagen er kirugi, decubitus eller brandsår er proteinbehovet forøget med helt op til 1,5-2,0 g./kg kropsvægt/døgn. (17)
